• Hold jul i sommerhus

Hold jul ude – og føl dig hjemme. Lej et sommerhus i julen

Lej et luksus sommerhus i julen – her får du hygge, afslapning og samvær for hele familien!

Julen handler om at være sammen med dem du holder af, at slappe af i hinandens selskab og lade julefreden sænke sig. Det er desværre ikke altid tilfældet, når hele familien rykker ind. Stress tager over, og glæden ved julen kan være svær at finde frem. Julemiddagen skal forberedes, gaver skal pakkes ind og familien skal underholdes. Pladsen er trang, det roder, toilettet er konstant optaget, og tante Oda falder over luftmadrassen som ligger på stuegulvet, fordi der ikke er sovepladser nok. For familiens mindste snegler tiden sig af sted, og de bliver opmærksomhedskrævende.  

Der findes faktisk et alternativ! 

Gør julen til et fælles projekt – hold jul i luksussommerhus med pool og aktivitetsrum

I et luksussommerhus er der med garanti plads til den store familie omkring julebordet. Mellem julemåltiderne kan de mindste – og de ældste – more sig med alle husets aktiviteter –  f.eks. billard, airhockey, dart, playstation og selvfølgelig en dejlig indendørs swimmingpool. De voksne kan gøre julemiddagen klar i fælleskab, mens de hygger sig med julemusik og et glas vin. Alle familiens medlemmer kan få et værelse og en seng at sove i. Huset har plads, ingen falder over hinanden og alle hygger sig og hjælper til.

Juleaften med plads til mange i sommerhus

Luksushusene kan rumme fra 12 til helt op til 30 overnattende personer, så der er rigeligt plads til en juleferie med mange mennesker. Der er fleksibel ankomst i ugen op til jul, kontakt os for et tilbud eller søg efter det helt rigtige luksushus for dig og din familie her.