Luksus sommerhuse ved Limfjorden

Find et luksus sommerhus ved Limfjorden og få en uforglemmelig ferie lige her. Vores sommerhuse giver dig plads til hele familien og med underholdning til alle aldre.

Hvor vil du gerne rejse hen?
Vælg den ønskede periode
Personer
Prisinterval
Faciliteter
Flere filtre

Der blev fundet 12 sommerhuse, som matcher din søgning

Udlejning af store sommerhuse med pool ved Limfjorden

Limfjorden er et naturskønt område i toppen af Danmark, som strækker sig fra Thyborøn i vest til Hals i øst og sundet deler Vendsyssel og Thy fra resten af Jylland. Den lange kystlinje er næsten 1.000 km og byder på mange dejlige badestrande og flotte naturoplevelser. Her venter jer en god ferie i stilfulde sommerhuse!

I vikingernes fodspor ved Limfjorden

På Museum Mors kan man få et indblik i områdets natur og landskab gennem tiden og der er mulighed at se forskellige fossiler og spor fundet i området helt tilbage fra vikingetiden.

Sommerhusene ved Limfjorden tiltrækker mange sportsudøvere og naturelskere. Med sin skønne udsigt til øerne Mors og Fur hører Glyngøre til et af de populære sommerhusområder ved Limfjorden. På Fur kan I gå på fossiljagt og nyde den imponerende natur. Eller slå et smut forbi det kendte bryghus.

Østligt for Venø bugt ligger Ejsingholm og Hostrup strand, som byder på kuperet terræn og flotte badestrande. Dette indbyder blandt andet til gå-, løbe- og cykelture. Venø Bugt er ydermere et yndet udflugtssted blandt lystfiskere, kajakroere og vindsurfere.   

I Sillerslev er der mulighed for at opleve autentisk charme fra en rigtig fiskerlandsby på Mors. Sommerhusene her er ideelle til familier, som ønsker en afslappende ferie i smukke omgivelser. Virksund ligger relativt sydligt ved Hjarbæk fjord og med både marina, golfbaner og flotte strande er her de bedste rammer for en god ferie i et sommerhus med pool.

Sommerhuse ved Limfjorden

Naturen ved Limfjorden
Solnedgang ved Limfjorden

Poolhus med aktiviteter for hele familien

En ferie i et poolhus ved Limfjorden er noget helt særligt. Her finder I flotte bugter, stejle skrænter, klitlandskab og store skove. Fra de mange bakkehøje er der en flot udsigt over landskabet. En udflugtstur kunne gå til Nationalpark Thy eller være en sejltur på fjorden. Strandene ved Limfjorden er desuden ideelle for sejlsportsudøvere. Her kan både surfes, windsurfes, kitesurfes og Toftum Bjerge er et populært område til paragliding. I Glyngøre finder I desuden en stor dykkerpark med skibsvrag, vraget af en kampvogn, forhindringsbaner, stenrev og en grotte.

De, som gerne vil ose og opleve byliv, vil finde sig godt tilpas i de større omkringliggende byer Nykøbing, Thisted, Struer og Skive. Også Danmarks fjerdestørste by, Aalborg, er et besøg værd under ferien ved Limfjorden. Her finder I forskellige butikker, restauranter, caféer og seværdigheder.

Limfjordens seværdigheder I ikke vil gå glip af

Sommerhusene ved Limfjorden giver jer det bedste udgangspunkt for at udforske de omkringliggende seværdigheder. Dertil hører eksempelvis den velbevarede middelalderborg Spøttrup ved Skive og Aalborgs 600 meter lange Limfjordsbro, som klappes op, når store skibe skal sejle under. Jesperhus Blomsterpark med legeland og junglezoo er et flot og sjovt udflugtsmål for hele familien. Kalkgruberne i Mønsted er verdens største kalkmine, som I har mulighed for at opleve på tæt hold. Også et besøg på Jyllands ældste bondegård, Frilandsmuseet Hjerl Hede er anbefalelsesværdigt. Her kan I fordybe jer i gamle håndværkstraditioner og landbrugsmetoder og få et indblik i livet i en lille dansk landsby i gamle dage.

Sommerhusudlejning ved Limfjorden

Ved Limfjorden tilbyder vi sommerhusudlejning i Virksund, Glyngøre samt ved Hostrup Strand. I kan se mere om et område ved at klikke herunder. Hos VillaVilla er vi specialister i sommerhusudlejning og vi udlejer sommerhuse mange andre steder i Danmark, Nordtyskland og Sverige.