Store sommerhuse ved Grenå Strand
På spidsen af Jyllands næse og ikke langt fra Grenås hyggelige centrum ligger Grenå Strand – et lækkert sommerhusområde med gode børnevenlige strande. Naturen i området ved Grenå Strand er præget af grønne skove, flotte klitter og en hvid sandstrand, som er udpeget til at være Danmarks næstbedste. Grenå Strand er tildelt det Blå Flag og er meget børnevenlig med roligt, lavt vand i strandkanten. Flere steder langs Grenå Strand finder I toiletter og gode parkeringsforhold.
Sommerhusene, vi udlejer ved Grenå Strand gennem VillaVilla, ligger en lille 10 minutters gåtur fra de børnevenlige strande og venter på besøg fra jer. Er det hele den pukkelryggede, I gerne vil afsted på ferie med, så er sommerhusene ved Grenå Strand perfekte. Her er nemlig plads til rigtig mange gæster. Det mindste af sommerhusene har plads til 18 personer, mens det største kan rumme helt op til 30 overnattende gæster. De store, familievenlige sommerhuse er indrettet på en måde, der gør det så nemt som muligt for jer at samles mange mennesker sammen, fordi selvom det er utroligt hyggeligt at være på ferie sammen hele familien, så kan det også være svært, hvis man har brug for et øjebliks ro for sig selv.
I alle sommerhusene, vi udlejer ved Grenå Strand, er der derfor lavet en naturlig opdeling af sommerhuset, der gør, at I kan skabe en form for privatliv. Her tænker vi særligt på opdelingen af soveværelserne. Alle sommerhusene ved Grenå Strand er opdelt i soveafdelinger. Det mindste af sommerhusene, et sommerhus til 18 personer, har to soveafdelinger med henholdsvis tre og fire soveværelser, mens det største af sommerhusene, et sommerhus til 30 personer, har fire soveafdelinger med tre soveværelser i alt. Hver soveafdeling har sit eget toilet tilknyttet. Derudover findes der i alle sommerhusene mindst en hems med plads til mellem to og fire gæster – hemsen er normalt et kæmpe hit blandt særligt de yngre gæster. Disse konkrete eksempler er blot for at give jer et indtryk af, hvordan opdelingen med soveafdelinger fungerer. I kan altid tjekke den konkrete opdeling af et hus via sommerhusets grundplan. Opdelingen af sommerhuset i flere soveafdelinger er med til at sikre, at mange gæster kan stå op, gå i seng, sove middagslur og finde lidt ro, når de har behov for det hver især. I kan for eksempel lade teenagerne holde til i den ene ende af sommerhuset længst væk fra køkkenet, så I andre morgenglade gæster kan nyde jeres kaffe og rundstykker uden, at der kommer en halvsur teenager ud og tysser på jer.
Derudover er alle sommerhusene ved Grenå Strand udstyret med et XL-køkken. Hvad skal det så betyde? Jo, det betyder, at alle sommerhusene har fået en dobbelt op på køkkenudstyr. I sommerhusene finder I derfor to ovne, to komfur, to køleskabe, to opvaskemaskiner og i nogle af sommerhusene også to håndvaske. Derudover er der rigtig god bordplads i køkkenet. Det ekstra udstyr og pladsen skulle gerne gøre det nemmere for jer at forberede de mange måltider, I skal have undervejs på jeres ophold. Uanset om I har planlagt at lave mad i mindre hold eller I gerne vil være mange kokke i køkkenet på samme tid, så har I mulighed for at gøre det i de store XL-køkkener.
Har I firbenede familiemedlemmer, I gerne vil have med på ferie, så er der gode nyheder til jer. I størstedelen af sommerhusene, der udlejes ved Grenå Strand, er det tilladt at medbringe op til to husdyr. I kan derfor sagtens tage hunden med på ferie. Hvis I har behov for at have mere end to husdyr med, er I velkommen til at kontakte os. Så skal vi bringe forespørgslen med videre til husejeren og forsøge at finde frem til en løsning mellem jer.
Spilleturneringer og badeferie hele året rundt
Hvad skal man i det hele taget give sig til, når man er i sommerhus? I de sommerhuse, vi udlejer hos VillaVilla, kommer I på ingen måde til at kede jer. Her venter timevis af underholdning, sjov og ballade på jer.
I alle sommerhusene finder I aktivitetsrummet, en ægte guldgrube af spil og underholdning. Dart, billard, bordtennis og bordfodbold er spil, I kan få mange timer til at gå med, både hvis I spiller med henblik på at øve jer eller hvis I spiller om, hvem der skal tage opvasken. I kan også overveje at lave en stor spilleturnering, hvor I på hold konkurrerer i alle spillene, mens I er på ferie. Vil I hellere hygge jer med lidt videospil, finder I i alle sommerhusene desuden en spillekonsol. I mange af sommerhusene er det en PlayStation 4, der er til rådighed. Det er blot vigtigt at bemærke, at I selv skal medbringe spil til den konsol, der er i sommerhuset. Dem finder I nemlig i sommerhuset. Har I brug for en forfriskende og kold drik, kan I holde pause i sommerhusets bar. Den finder I også i aktivitetsrummet, hvor I kan have drikkevarerne stående på køl i et lille køleskab, så de er klar, når I har behov for dem.
Badeferie – det kan I komme på hele året rundt ved Grenå Strand. Det kan godt være, at en af Danmarks bedste og mest børnevenlige strande kun ligger en kort gåtur fra sommerhusene, men hvis vejret ikke er til badning og strandtur, så er der ingen grund til panik. Badeferien snupper I bare i sommerhuset. Alle sommerhusene ved Grenå Strand har en poolafdeling med indendørs pool, spabad og sauna. Poolens størrelse afhænger af sommerhusets størrelse, men de er normalt mellem 18 og 23 m2 store. Spabadet er placeret i et hjørne af poolrummet, så I nemt kan holde øje med, hvad der sker i poolen, mens saunaen er placeret i et rum for sig. Både spabad og sauna har plads til en mindre gruppe. Saunaen er særligt god til at varme kolde kinder og tø tæerne op igen, hvis I har været en dukkert i det kolde hav om vinteren eller på lang gåtur i efterårskulden.
Sjove stunder i sommerhusets have
Sommerhusene ved Grenå Strand ligger på store naturgrunde, hvor særligt både børn har mulighed for at brænde en masse krudt af. I alle sommerhusenes haver finder I sandkasse, gyngestativ og trampolin. Enkelte af sommerhusene har helt særlige faciliteter udendørs såsom en multibane, kurv til basketball, legetårn eller fodboldmål. På varme sommerdage kan I have nogle gode stunder i haven, men også om vinteren hvis bare I sørger for at pakke jer godt ind. Desuden har alle sommerhusene terrasse med behagelige havemøbler og grill; endnu en god måde at tilbringe lune sommerdage og -aftener på!
Seværdigheder og attraktioner tæt på Grenå Strand
Grenå by er Djurslands største handelsby, som er fyldt med hyggelige gader, lokale butikker, gamle bindingsværkshuse og supermarkeder. På Torvet finder I flere forskellige caféer og spisesteder, der har udendørs servering om sommeren. Her ligger også byens kirke med sit flotte tårn og populære klokkespil. I det fine Gamle Rådhus er der turistinformation, mens det også stadig er her, at der foretages borgerlige vielser.
Grenå Marina og Lystbådehavn ligger tæt på centrum og oser af liv og hygge. En meget idyllisk havn med isboder, restauranter og fine både at kigge på – helt klart er besøg værd under ferien i Grenå. Her finder I også cykeludlejning og det spændende Kattegatcenter, hvor I kan udforske havets liv og flotte fisk.
Grenå er et godt udgangspunkt for udflugter på Djursland, da byen ligger i kort køreafstand til et hav af attraktioner for hele familien. I kan for eksempel nemt komme til Djurs Sommerland, Ree park, Skandinavisk Dyrepark og Tivoli Friheden i Aarhus. Handelsbyen Randers ligger en times kørsel fra Grenå.
Aktiviteter for familien i det fri ved Grenå Strand
Djursland er fyldt med fin natur og derfor også mange gode muligheder for oplevelser i det fri. Særligt for de aktive er der masser at give sig til ved Grenå Strand. Her finder I gode vandreruter i Grenå Plantage og Fuglsang Hede. Er I mere til aktiviteter på to hjul, ligger Danmarks længste og fladeste mountainbike rute (24 km singletrack) også tæt på og I har derudover mulighed for at prøve en ridetur i Mols Bjerge. Ved Grenå Strandcamping kan hele familien dyste mod hinanden i et slag pirat-minigolf.
For de fiskeglade er der fremragende muligheder for kystfiskeri på Djursland. Især Kattegats kyst syd for Grenå er her værd at fremhæve, da vandet her hurtigt bliver dybt og har mange tang- og stenområder. Også havnebassinet og molen ved Grenå Havn er et eldorado for lystfiskere, hvor der primært kan fanges regnbueørreder, sild, torsk, sej og fladfisk.
Sommerhusudlejning i Grenå og Østjylland
Foruden udlejning af sommerhuse ved Grenå Strand, tilbyder vi også udlejning af sommerhuse i resten af Østjylland. I kan eksempelvis booke sommerhuse i Fjellerup, Hvidbjerg, Saksild og Ebeltoft. Hos VillaVilla har vi siden 2003 specialiseret os i udlejning af store, familievenlige sommerhuse og har derfor i mange år været specialister i branchen. Vi går op i, at I altid kan finde et hus, der netop matcher jeres præferencer både med hensyn til faciliteter og krav til området. Vi sidder altid klar til at hjælpe og vejlede jer om jeres valg af sommerhus. Kontakt os gerne på telefon, e-mail eller chat, så skal vi straks vende tilbage med svar på jeres spørgsmål!
Skulle det ske, at der opstår spørgsmål eller problemer, undervejs på jeres ophold, kan I altid tage fat i servicekonsulenten tilknyttet det sommerhus, I har lejet. Servicekonsulenten byder jer velkommen ved ankomst og overdrager husets nøgle til jer. Vedkommende demonstrerer sommerhusets faciliteter og kan besvare alle de spørgsmål, som I måtte have til huset. Har I spørgsmål til området, kan I også prøve at stille dem til servicekonsulenten. Vedkommende kender nemlig til lokalområdet og kan derfor også besvare de spørgsmål, I måtte have dertil.